IT-sikkerhed

Luk Vinduet

Under udviklingen af Garuda Online Test System har vi været opmærksomme på, at sikkerheden ved brug af internettet er meget vigtig - specielt sikkerheden omkring informationerne fra og om en respondent. Derfor har vi gjort alt, hvad der er teknisk muligt for at sikre data, både når de er i vores database, og når de bliver overført fra en base til en anden via internettet. Dette er, hvad vi har gjort:

Hver kode, der bliver givet til en respondent, indeholder informationer om firmaet, om hvem af de certificerede brugere i virksomheden, der har distribueret koden, og om hvilket spørgeskema der skal udfyldes og på hvilket sprog.

Al information, der sendes over internettet, er krypteret.

Den certificerede bruger er den eneste, der kender koden og navnet på respondenten. Når respondenten udfylder spørgeskemaet, vil han eller hun ikke blive spurgt om navn, adresse eller lignende. Dermed er det kun den certificerede bruger, der kan knytte profilen og respondenten sammen.

Respondenten bliver informeret om, at hvis vedkommende bruger mere end en vis tid over gennemsnittet på at udfylde spørgeskemaet, vil systemet lukke ned, og respondenten kan ikke komme på igen. I så fald må man tilbage og få en ny kode fra den certificerede bruger.

Når man udfylder spørgeskemaet, er der indbygget et ur, der fortæller respondenten, hvor lang tid han eller hun har brugt. Den certificerede bruger kan også se, hvor lang tid der er brugt på at udfylde spørgeskemaet.

Respondenten vil kun have mulighed for at redigere i de sidste 3 items, der er besvaret. Når item nummer 4 udfyldes, vil item nummer 1 blive lukket, og sådan fortsætter det. Således kan respondenten ikke gå tilbage og rette sine svar til efter et bestemt tænkt svarmønster.

Svarene til spørgeskemaet bliver registreret som en kodet streng. Man skal bruge et specielt program for at kunne oversætte strengen af kodet information og overføre den til profilsoftwaret. Derfor er det kun certificerede brugere, der har Garuda Online Test System og profilsoftwaret, der kan gøre brug af informationerne.

Så snart informationerne er blevet overført til den certificerede brugers software, vil informationerne i Garuda Online Test System blive slettet, og en sikkerhedskopi vil blive overført til Garuda.

Luk Vinduet